AGF-keeperen Bailey Peacock-Farrell havde forventet at få et gult kort for sit wrestling-lignende angreb på Mathias Kvistgaarden.
AGF-keeperen Bailey Peacock-Farrell fik en hjerneblødning i det 22. minut af søndagens storkamp på Ceres Park mellem århusianerne og Brøndby IF.
Den nordirske keeper missede en tilbagelægning, hvorefter han forhindrede Mathias Kvistgaarden at putte kuglen i et tomt mål, da han sprang på ham og nedlagde den hurtige Brøndby-angriber.
Læs også: Brøndby knockoutede AGF: Tæt på førstepladsen
Kampens dommer Mikkel Redder tøvede ikke med at pege på pletten og give AGF-keeperen et direkte rødt kort.
Noget, der kom bag på Bailey Peacock-Farrell.
Han var nemlig af den overbevisning, at man ikke fik en såkaldt dobbeltstraf – altså både rødt kort og straffespark.
– Jeg troede ikke, at man fik en dobbeltstraf for sådan en fejl, sagde han efter kampen til Viaplay, mens han tilføjede:
– Jeg troede, det ville give et gult kort og et straffe. Det var min forståelse.
Læs også: Vallys og Klaiber starter for Brøndby mod AGF
AGF skiftede efterfølgende Mikkel Duelund ud og satte Jesper Hansen på mål. Den rutinerede keeper kunne ikke forhindre en elegant Daniel Wass-scoring på det efterfølgende straffespark.
Brøndby trykkede yderligere på speederen efter åbningsscoringen og endte med at vinde opgøret på Ceres Park med 3-0.
Ohi Omoijuanfo og Nicolai Vallys kom også på tavlen.
Brøndbys overbevisende sejr over AGF betyder, at man nu hopper op på andenpladsen i Superligaen med kun ét point op til FC København inden søndagens derby.
Læs også: Gigantisk opbakning venter Brøndby-spillerne på Ceres Park