Brøndby er tæt på at lande den 21-årige colombianer, Gustavo Puerta. Det erfarer den belgiske journalist, Sacha Tavolieri.
Brøndby har i de seneste dage været kædet sammen med den unge midtbanespiller Gustavo Puerta, som er på kontrakt i Bayer Leverkusen.
Kort forinden blev colombianeren dog meldt tæt på et skifte til Anderlecht, der angiveligt var blevet enig med Bayer Leverkusen om en lejeaftale for hele sæsonen samt en købsoption på 45 millioner kroner.
Læs også: Leverkusen og Brøndby nærmer sig hinanden: Puerta foran svær beslutning
Nu skriver den belgiske journalist Sacha Tavolieri, at Gustavo Puerta ikke kommer til at skifte til den store belgiske klub.
Bayer Leverkusen-spilleren skulle i stedet været tæt på en lejeaftale med Brøndby. En aftale skulle være nært forestående, skriver journalisten på X.
Om Brøndby også får indskrevet en købsoption, som det var tilfældet i forhandlingerne med Anderlecht, skal være usagt.
Men i den tyske avis Kicker har det lydt sig, at Brøndby ønsker at indskrive en købsoption i en eventuel lejeaftale.
Den sydamerikanske journalist Pipe Sierra berettede for nyligt, at det kostede hele 60 millioner kroner at købe midtbanespilleren fri af kontrakten med Bayer Leverkusen, som dog formentlig har lempet lidt på det prisskilt.
Og selvom købsoptionen næppe rammer så høj en sum, vil Gustavo Puerta med længder slå transferrekorden i Brøndby, hvis han bliver købt fri. Brøndby har nemlig aldrig betalt højere end 25 millioner kroner for en spiller.
Gustavo Puerta skiftede til Bayer Leverkusen i begyndelsen af 2023 fra FC Bogota i hjemlandet. Dengang kostede han blot 11 millioner kroner. I sidste sæson var han udlejet til Nürnberg, og nu venter endnu en udlejning – denne gang formentlig på dansk jord.
Læs også: Brøndby skal slå Superligaens transferrekord ved Puerta-køb