Gustavo Puerta tøver angiveligt med at takke ja til Brøndby, selvom klubberne skulle være enige om en aftale.
Et transferdrama uden lige er ved at udspille sig omkring Brøndby.
Ifølge flere medier – blandt andet Tipsbladet – er Brøndby og Bayer Leverkusen tæt på at være nået til enighed om en aftale, der sender Gustavo Puerta til Brøndby.
Læs også: Bolden er på Brøndbys halvdel: Kan barbere stor luns af prisen på Puerta
Både leje med købsoption og et permanent skifte er i spil.
Kicker beretter nu, at klubberne er enige om et permanent skifte, hvor Brøndby betaler 3,5 millioner euro her og nu med mulig for én million euro i bonusser.
Den pris nævnes også af Tipsbladet, om end der ifølge det danske medie også er en lejeaftale i spil.
Gustavo Puerta har tidligere været meldt klar på skiftet til Brøndby, men nu kan det tyske medie afsløre, at Gustavo Puerta tøver. Han er kommet i tvivl om et skifte til Vestegnen er det rette for ham.
Læs også: Anderlecht-skifte i vasken: Brøndby tæt på Puerta-tilgang
Den colombianske midtbanespiller har angiveligt tøvet de seneste dage.
Kicker skriver videre, at Brøndby ikke holder døren åbent for Gustavo Puerta længe. Derfor har man bedt colombianeren om at beslutte sig, og der skulle falde en afgørelse på transfersagaen inden ugens afslutning.
Fussballtransfers mener også at have informationer om Gustavo Puertas fremtid.
Ifølge mediets oplysninger har colombianeren tre tilbud på hånden, og Brøndby skulle angiveligt ikke være hans foretrukne destination. Mediet beretter ligesom Kicker, at der senest søndag er en afgørelse.
Hvis Brøndby alligevel lykkes med at hente Gustavo Puerta, vil han blive klubbens dyreste indkøb nogensinde.
Læs også: Leverkusen og Brøndby nærmer sig hinanden: Puerta foran svær beslutning