Brøndbys tidligere anfører Andreas Maxsø er på træningsbanen på Vestegnen i den kommende tid, efter Colorado Rapids er gået på vinterferie. Han træner derfor med holdet og benytter træningsfaciliteterne for at holde sig i form.
Andreas Maxsø skiftede i januars transfervindue fra Brøndby til Colorado Rapids, hvor den 29-årige midtstopper har udviklet sig til at være en stor profil i defensiven, omend hans Major Soccer League-klub er klart sidst i West Conference.
Den amerikanske liga er gået på vinterpause, og derfor har Andreas Maxsø sat kursen mod Danmark, hvor han vil tilbringe den kommende tid.
Læs også: Den amerikanske drøm: Så meget tjener tidligere Brøndby-stjerner i MLS
En del af den tid bliver tilbragt på træningsbanen i Brøndby, for klubbens tidligere anfører har fået lov til at træne med klubben i den kommende tid og benytte træningsfaciliteterne, så han kan holde formen ved lige.
Det oplyser Brøndby på det sociale medie, X.
Andreas Maxsø kom til Brøndby i 2019 på en fri transfer, og han nåede nogle succesfulde sæsoner, og han var blandt andet en nøglespiller i klubbens sensationelle mesterskab i 2021.
Han skrev i januar en aftale med Colorado Rapids frem til slutningen af 2025.
Læs også: Her brager Maxsø sit første mål ind i Major Soccer League