Anis Slimane drømmer om at trække Brøndby-trøjen over hovedet en dag i fremtiden igen. For nu vil han male England gul og blå sammen med Oscar Schwartau.
Anis Slimane kom til Brøndby Masterclass i sommeren 2019, og dansk-tuneseren skulle ikke bruge mange måneder, før han var en del af Niels Frederiksens Superliga-trup.
Den i dag 23-årige midtbanespiller skiftede dog sidste sommer væk fra Vestegnen for at tage hul på et udlandseventyr i engelsk fodbold.
Læs også: Transferdrama: Slimane trækker sig fra opgør – På vej til Schwartau og co.
Turen gik til det daværende Premier League-mandskab Sheffield United, mens han for nyligt blev udlejet til Championsship-kollegaerne fra Norwich City.
Selvom det blev et snørklet farvel til Brøndby, hvor han endte på bænken, efter han over en længere periode ikke ville forlænge, nager han store følelser for de blågule.
– Jeg har aldrig lagt skjul på, at de én af mine drømme er at vende hjem til Brøndby efter en fed karriere i udlandet og give noget tilbage til dem, siger han i et eksklusivt interview med Tipsbladet.
Læs også: Brøndbys mesterskabstrup anno 2021: Kun to spillere er stadig i Brøndby
Anis Slimane fik undervejs i sin tid i Brøndby debut for Tunesiens A-landshold, som han også var til VM med. Derudover blev det også til et danske mesterskab i 2021, hvor han scorede i den afgørende sidste runde kamp mod FC Nordsjælland.
Brøndby har derfor helt naturligt en stor plads i hans hjerte.
– Brøndby vil altid stå mit hjerte nært, tilføjer han.
Anis Slimane skiftede til Norwich i sommer blot få dage efter, at den engelske klub hentede Oscar Schwartau, så de to tidligere Brøndby-drenge ser så mange kampe sammen som muligt.
– Hver gang Brøndby spiller, ser vi kampene sammen, hvis der er mulighed for det. Jeg ønsker dem alt det bedste, og så må vi prøve at male byen gul og blå her i Norwich, siger Anis Slimane, der dog nok også vil male byen en smule grøn, da Norwich spiller i gul og grøn.
Læs også: Schwartau forklarer exit: Følte ikke helt, der var den tillid, jeg havde håbet på