Brøndby har en ny sportsdirektør på plads meget snart, erfarer B.T.
Nu rykker det tæt på.
Brøndby har været på jagt efter en ny sportschef i to måneder, efter man i oktober blev enig med Carsten V. Jensen om at ophæve samarbejdet.
Læs også: Derfor kunne Carsten V. Jensen ikke fortsætte i Brøndby IF
bold.dk kunne for nyligt berette, at Jesper Fredberg har lagt sig i førerpositionen som kandidat til jobbet, men han har også nogle muligheder i udlandet, han også undersøger.
Nu skriver B.T., at Brøndby kan have en afklaring allerede inden ugen er omme, men den uofficielle deadline internt hedder inden den 20. december.
Avisen beretter videre, at Brøndby har barberet kandidatfeltet ned til to-tre navne, som man aktivt er i dialog med.
Læs også: TV-ekspert revser Brøndby: Jesper Sørensen står fuldstændig alene
Hvem det drejer sig om, oplyses ikke.
B.T. erfarer også, at der har været et bredt ansøgerfelt til jobbet i Brøndby, og at midlertidig sportslig ansvarlig Scott McLachlan har måtte takke nej til henvendelser fra alle afkroge af Europa.
Det er i øvrigt Scott McLachlan, der sammen med Chris Anderson står med ansvaret for at finde Carsten V. Jensens afløser.
Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen afslørede også søndag efter nederlaget på 0-1 til AGF, at han forventer at få en ny chef snart.
Læs mere her.
Læs også: Jesper Sørensen forventer snart at få ny chef