Brøndby har købt Filip Bundgaard i en stor intern Superliga-handel, afslører B.T.
Filip Bundgaard skifter til Brøndby. Det afslører Farzam Abolhosseini.
Ifølge B.T.’s velinformerede transferjournalist betaler Brøndby 22,5 millioner kroner for offensivspilleren, der får en kontrakt til sommeren 2028.
Læs også: Breaking: Randers bekræfter Brøndby-forhandlinger
Det kun 19-årige stortalent bliver købt fri af kontrakten med Randers, hvor han oprindeligt havde en aftale frem til sommeren 2026.
Brøndby har ligget i forhandlinger med Randers det meste af torsdagen i håbet om at få enderne til at mødes, og det er sket kort før deadline.
Det er en historisk transfer for Randers, der aldrig har solgt en spiller for så højt beløb. Dermed bliver Filip Bundgaard det største salg nogensinde fra den kronjyske klub.
Læs også: Farzam Abolhosseini: Filip Bundgaard vil til Brøndby
For Brøndby bliver han også en af klubbens dyreste spillere, for de 22,5 millioner kroner er i samme lag, som de blå/gule kastede på bordet for Nicolai Vallys for halvandet år siden.
Filip Bundgaard bliver Brøndbys anden transfer denne vinter, da man for nyligt også hentede Jordi Vanlerberghe i KV Mechelen.
Brøndby har endnu ikke offentliggjort købet på deres hjemmeside, men det er kun et spørgsmål om tid, og broendbyforfan.dk følger naturligvis transferen tæt.
Læs også: B.T.: Brøndby arbejder på Yeboah-løsning