Mathias Kvistgaarden måtte lade sig udskifte af fredagens U/21-landskamp med en skade, men det er ikke alvorligt, melder DBU.
Mathias Kvistgaarden har været en stor profil for Brøndby i efterårssæsonen, hvor den 22-årige angriber har scoret mål på samlebånd i den gule trøje.
Han har dog også haft nogle drilske skader, som har betydet, at han har spillet færre fulde kampe for Brøndby end ønsket.
Læs også: SMS-besked snød Kvistgaarden: ”Troede, jeg var udtaget til landsholdet”
Nu er han så ramt af endnu en skade.
Fredag aften lod han sig udskifte efter under et kvarters spil af fredagens U/21-opgør mod Tyskland. Tydeligt frustreret gik han direkte i omklædningsrummet.
Et potentielt stort bet for Brøndby, der har nogle vigtige kampe mod slutningen af året, men som udgangspunkt skal de ikke frygte for en længere pause til Mathias Kvistgaarden.
Læs også: Dansk landstræner overvejede kraftigt 3at udtage Kvistgaarden
DBU oplyser på Instagram, at der er tale om en mindre skade, og da det ikke vurderede, at man kunne få angriberen helt klar til den kommende kamp mod Spanien, glider han ud af truppen.
Dermed bør der være mulighed for at han kan blive klar til den næste kamp i Superligaen – den 24. november mod SønderjyskE.
Brøndby har to kvartfinalekampe i Oddset Pokalen i december, hvor Mileta Rajovic er i karantæne, så det vil være afgørende for Brøndbys chancer om avancement, at han er med.
Læs også: Mathias Kvistgaarden kan være tabt for B2røndby til januar