Den polske klub LSK Lodz bekræfter på deres Twitter-profil, at Brøndby er tæt på at signe Mateusz Kowalczyk, som skal til lægetjek på Vestegnen i de kommende dage.
Polsk presse skrev for et par dage siden, at Mateusz Kowalczyk var tæt på et skifte til Brøndby, efter den polske midtbanespiller var blevet enig med Brøndby om de personlige detaljer.
Transfersummen var også så godt som på plads, men endnu manglede de sidste knaster at blive høvlet af.
Det er nu sket.
Læs også: Medie: Brøndby køber polsk midtbanespiller
LSK Lodz oplyser på deres Twitter-profil, at den 19-årige midtbanespiller i de kommende dage drager mod Vestegnen for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.
Hvis alt går efter planen, kan Mateusz Kowalczyk derfor snart kalde sig ny mand i gult.
Den 19-årige polak har haft en stor sæson for LSK Lodz i den næstbedste polske række, og han var medvirkende til, at man sikrede sig oprykning til den bedste polske række.
Læs også: AaB’s Allan Sousa afslører interesse fra Brøndby
Ifølge flere polske medier har der været bred interesse i Mateusz Kowalczyks underskrift, men Brøndby har viftet al modstand af vejen og signet stortalentet.
Brøndby har endnu ikke meldt noget ud om en mulig transfer.
Læs også: HB Køge kunne ikke sige nej til Brøndby: Får over en million kroner for 16-årigt talent