Nicolai Vallys er tilbage i startopstillingen for Brøndby, mens Clement Bischoff og Christian Cappis glider ud af truppen.
Så er Brøndbys startopstilling til søndagens brag på MCH Arena tikket ind.
Jesper Sørensen har fået et vigtigt kort i offensiven tilbage i form af Nicolai Vallys, som glider ind i startopstillingen efter han i sidste runde sad ude med en skade.
Læs også: Brøndby har vundet tre ud af tre: Thomasberg mener, FCM har været bedst
I seneste runde mod FC Nordsjælland valgte Jesper Sørensen at sende Ohi Omoijuanfo på bænken, men han er også tilbage i startopstillingen.
Brøndby stiller dermed op med følgende 11:
Pentz – Klaiber, Vanlerberghe, Tshiembe, Rasmussen, Divkovic – Wass, Greve – Vallys, Suzuki, Omoijuanfo.
På bænken er:
Mikkelsen, Sebulonsen, Lauritsen, Bundgaard, Mensah, Radosevic, Nartey, Schwartau, Yeboah.
Christian Cappis og Clement Bischoff var en del af bruttotruppen, men begge spillere er blevet sorteret fra her med en time til kickoff, og dermed glider de ud af kamptruppen.
Der er kampstart på MCH Arena i Herning kl. 18.00, og opgøret kan følges på Viaplay og TV3+.
Læs også: Brag på Heden: Disse Brøndby-spillere har sat kursen mod Herning