Mathias Kvistgaarden er glad i Brøndby, men han lægger ikke skjul på, at han har ambitioner om at komme til udlandet. Premier League er drømmen, siger den 21-årige angriber.
Mathias Kvistgaard forlængede tidligere på året sin kontrakt med Brøndby, så den løber frem til sommeren 2027, men så længe kommer den unge angriber ikke til at være på Vestegnen.
Brøndby ved, at de har en guldfugl, der potentielt kan blive solgt for et meget højt beløb, mens spilleren selv også har ambitioner om at komme til udlandet.
Læs også: Kvistgaarden afslører: Celtic var på banen – Det er en interessant klub
Det udtalte han i mandagens udgave af ‘Offside’, og hvis der er frit valg på alle hylder, ved Mathias Kvistgaarden godt, hvor han gerne vil hen.
– Jeg drømmer da om Premier League. Det er en fed liga med store hold. Der er meget kvalitet, så det må være målet. Der er ingen tvivl om, at det er der, man gerne vil spille, siger han i Viaplay-programmet.
Mathias Kvistgaarden blev i sommer rygtet kraftigt til den skotske storklub Celtic, som angiveligt også fik flere bud afvist.
Selv var knægten fra Masterclass ikke meget inde over snakken, men han lægger ikke skjul på, at Celtic er en interessant klub for ham, hvilket du kan læse om her.
Mathias Kvistgaarden har spillet hele sin karriere i Brøndby.
Læs også: Anis-lejr undrer sig over afslutningen i Brøndby: Det var en mærkelig tid