Sæsonen 2023/2024 er skudt til hjørne. Den nye sæson begynder den tredje weekend i juli, mens der er Conference League-kvalifikation nogle dage efter.
Søndag eftermiddag sluttede Brøndbys sæson med et hjemmebanenederlag til AGF, hvilket betød, at et slukøret Brøndby Stadion måtte se spillerne få sølvmedaljer om halsen.
Det missede guld gør ondt – både på fodboldklubben og forretningen, for en førsteplads i Superligaen havde givet gyldne muligheder for kvalificere sig til europæisk fodbold.
Læs også: AGF-målscorer jublede ikke: Synes faktisk ikke, det er så sjovt
Nu skal Brøndby i stedet igennem tre kvalifikationsrunder for at kvalificere sig til Conference League-gruppespillet, så vejen er blevet en del længere og snørklet.
Brøndbys europæiske kampagne begynder den 25. juli, hvor man træder ind i den 2. kvalifikationsrunde. Der trækkes lod til de første kvalifikationskampe den 19. juni.
Så mens de europæiske kampe starter den 25. juli, begynder Brøndbys Superliga-sæson formentlig fire dage før for Brøndbys vedkommende – nemlig søndag den 21. juli.
Læs også: Opsagde sin Brøndby-stilling i 2018: Troels Bech gør comeback i dansk fodbold
På Superligaens hjemmeside lyder det, at Superliga-sæsonen sparkes i gang i uge 29 – weekenden den 20. og 21. juli, og da Brøndby normalt spiller søndag, sker det formentlig også denne gang.
Det er ugen efter EM-finalen.
Der vil være 17 spillerunder, inden der er vinterpause, og 2024/2025 afsluttes i uge 21 2025.
Læs også: CV frygter ikke at miste profiler