Brøndbys administrerende direktør Ole Palmå bekræfter, at der vil blive etableret en kæmpestor fanzone med storskærm til søndagens guldbrag mod AGF.
Det kommer tættere og tættere på.
Guldkampen på Brøndby Stadion, hvor Brøndby med tre point over AGF spiller guldet til Vestegnen.
Læs også: Titusindvis uden billetter til guldfest: Brøndby overvejer storskærm
Billetterne til opgøret er blevet revet væk, og man har sågar fået tildelt det normale udebaneafsnit, da gæsterne fra AGF har indvilliget i at flytte sig op på det øvre afsnit ved udebanefansene.
Dermed kommer der en kulisse i topklasse, men flere tusinde er gået forgæves.
I den digitale billetluge har mere end 20.000 måtte se slukøret til, mens billetterne er blevet revet af hylderne, men der bliver stadig rig mulighed for at være med i den blå/gule fest.
Læs også: Vanvittig kø til Brøndby-billetter: Alt revet væk til guldkamp
Brøndbys administrerende direktør Ole Palmå fortæller nemlig til Tipsbladet, at man ude foran stadion etablerer en kæmpestor fanzone.
– Hvis ikke du har billet, skal man ikke fortvivle, fordi du kan stadig komme tæt på stadion og tage del i oplevelsen, siger han til Tipsbladet og fortsætter:
– Vi har etableret en kæmpestor fanzone ovre ved P1, som ligger ved siden af Laudrup Loungen. Der vil være storskærme og kunne være et sted mellem 10-15.000 mennesker.
Ole Palmå håber, at det er et festligt plaster på såret, for de fans, man desværre ikke kan byde velkommen til på Brøndby Stadion.
– Det her er en måde at invitere Brøndby-fællesskabet til at komme og have en festlig afslutning på sæsonen i forbindelse med kampen.
Guldbraget mellem Brøndby og AGF fløjtes i gang kl. 17.00, men allerede kl. 12.00 starter marchen fra Brøndbyøster torv.
Læs også: Fik matchbold af FCN: Nervøse Brøndby-spillere sad med computer, iPads og telefoner i spillerbussen
Læs også: 2214 Brøndby-fans var officielt på plads i Silkeborg – Men der var MANGE flere