Brøndby har ikke haft nogen interesse i at frigive Yuito Suzuki til de asiatiske mesterskaber for U/23, som i disse dage løber af stablen.
Japans U/23-landshold er i øjeblikket deltagende ved Asian Cup, hvor de har spillet sig videre til knockoutfasen efter sejre over De Forende Arabiske Emirater og Kina.
På japanernes holdkort mangler en vigtig spiller i form af Brøndbys offensivspiller Yuito Suzuki, men han har ikke fået grønt lys til at deltage i turneringen i Qatar.
Læs også: Suzuki var syg, men spillede drømmekamp: ‘Forventer han er bedre, når han er rask’
Brøndbys Head of Recruitment, John Møller, bekræfter over for blandt andet Tipsbladet, at man har afvist Japans forespørgsel om at få Yuito Suzuki med til turneringen.
– Ja, det ville de gerne (udtage ham til turneringen red.). Der har vi måttet sige, at han var for vigtig for os i det mesterskabsspil, der ligger nu, siger han.
Brøndby har kunne afvise forespørgslen, fordi man ikke er forpligtet til at frigive spilleren, da turneringen ikke ligger på en officiel FIFA-dato.
Læs også: Brøndby afviser forespørgsel på Sebastian Sebulonsen
John Møller fortæller videre i interviewet, at man har haft en god dialog med Japans fodboldforbund og Yuito Suzukis rådgivere om, at det var vigtigt at have ham på Vestegnen i disse uger.
Og det er en helt korrekt betragtning.
Yuito Suzuki har været fyr og flamme for Brøndby, og i søndagens topkamp leverede offensivspilleren to smukke mål i 2-1-sejren over FC Midtjylland.
Asian Cup begyndte den 15. april, og finalen spilles den 3. maj, så Yuito Suzuki ville potentielt have misset opgørene mod AGF og FC Midtjylland samt de kommende kamp mod FC Nordsjælland og FC Midtjylland.
Yuito Suzuki, der kom til Brøndby i sommer, har kontrakt i klubben frem til sommeren 2027.
Læs også: Kæmpe klubber overværede Suzuki’en i overhalingsbanen