Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen bekræfter i kølvandet på sæsonafslutningen, at hans store prioritet på transfermarkedet er at sikre, at man også har en keeper i næste sæson.
Brøndbys sæson sluttede søndag aften med et svigende nederlag til AGF, hvilket betyder, at man lige akkurat misser den guldmedalje, man ellers selv kunne have sikret med blot et uafgjort.
Derfor går Brøndbys spillere i de kommende dage på ferie, og når de vender retur fra ferie, venter en ny sæson, hvor der blandt andet vil være europæisk på menuen.
Læs også: Slukøret Jacob Rasmussen: Skuffende og utrolig svært at forstå
Men Brøndby står med en stor hovedpine inden den nye sæson.
Reservekeeper Thomas Mikkelsen har kontraktudløb ved udgangen af juni. På samme tidspunkt udløber Patrick Pentz’ lejeaftale, og derfor står Brøndby i teorien kun med tredjekeeper Jonathan Ægidius mellem stængerne, når man vender retur fra ferie.
Naturligvis ikke en optimal situation, og af den grund trækker Carsten V. Jensen i arbejdstøjet for at sikre et konkurrencedygtigt målmandsteam.
Læs også: Medie: Brøndby får udenlandsk konkurrence om Pentz
Det fortæller han ifølge TV2 SPORT.
– Det eneste, vi mangler for at kunne stille et fodboldhold, er en målmand eller to. Det er en prioritet nu, for lige om lidt skal vi ud at spille, og det skal vi bruge en keeper til, siger Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen.
Brøndby-bossen har ikke opgivet at hente Patrick Pentz på en permanent aftale, men det er ikke nogen nem transfer. Dels fordi Bayer Leverkusen kræver 20 millioner kroner for ham, men også fordi større klubber lurer på hans underskrift.
For Thomas Mikkelsens vedkommende er det endnu heller fuldstændig afklaret, om han tager endnu en tørn i Brøndby.
Den 40-årige reservekeeper har selv ytret interesse i at forlænge sit ophold på Vestegnen, men der har været begrænset dialog på nuværende tidspunkt, og derfor er det heller ikke utænkeligt, at han fortsætter karrieren andetsteds.
Læs også: Jesper Sørensen bekræfter: Vi gør en stor indsats for permanent Pentz-aftale