Brøndby-spillerne stod med et tysk banner foran udebaneafsnittet søndag eftermiddag på Pro Ventilation Arena i Hvidovre. Giv aldrig op, Marcel, stod der på banneret, som er en støttebesked til en kræftramt Borussia Dortmund-fan.
Brøndby kunne søndag eftermiddag juble over en sikker 3-0-sejr på udebane mod Hvidovre, og efter opgøret fejrede spillerne de tre point foran et udsolgt udebaneafsnit.
Mellem udebaneafsnittet og grønsværen er der en løbebane, som Brøndbys capo, Nicklas Lagerstorf, begav sig ned på. Her overrakte han Brøndbyspillerne et banner, som senere blev delt flere steder på de sociale medier – blandt andet fordi folk ikke forstod, hvad banneret betød.
Banneret var på tysk, og der stod skrevet: Niemals aufgeben, Marcel.
I Discovery+’s livedækning af kampen vidste vært og eksperter ikke den dybere mening med banneret, udover Thomas Gravesen kunne fortælle, at niemals aufgeben betyder, at man aldrig giver op.
Læs også: Vallys fik Alphas kærlighed: ‘Han er ikke bare en stor fodboldspiller, men også en stærk karakter’
Banneret blev medbragt på grund af Brøndbyfansenes – isærdeleshed Alphas – tætte forbindelser til Dortmunds fans.
Marcel er en Borussia Dortmund-fan, som er hårdt ramt af kræft, og derfor har Brøndbys fans ved flere lejligheder haft banneret med til deres kampe for at vise deres støtte og sympati.
Søndag eftermiddag i Hvidovre fandt banneret så vej ned til spillerne, som holdte bag banneret, der blev vist ud mod udebaneafsnittet.
Borussia Dortmunds fans har også et lignende banner på Signal Iduna Park, men den tidligere kræftramte Dortmund-angriber Sebastian Haller også har vist sin støtte til denne fan.
Læs også: Vallys overvandt også Alpha: Mundlam over Brøndbyfansenes hyldest