Nilas Yacobis skifte til Wolfsburg fik ikke champagne-propperne til at sprænge i Brøndby. Det gør det til gengæld i Næstved.
Brøndby mistede i sommer et stort talent.
Den unge angriber, Nilas Yacobi, der blot et halvt år forinden skiftede til Brøndby Masterclass, skrev under på en kontrakt med den tyske klub, Wolfsburg.
Læs også: Nilas Yacobi forlod Brøndby i sommer: Ramt af alvorlig skade i Wolfsburg
Brøndby havde ifølge broendbyforfan.dk’s oplysninger forsøgt at binde ham til en længere aftale få måneder efter skiftet, men allerede da var flere klubber ude efter ham.
Derfor tøvede stortalentet med at skrive en professionel kontrakt med Brøndby, og i stedet skiftede han transferfrit til Bundesliga-klubben.
Så mens Brøndby slukørede mistede et stort talent – og et potentielt mega-salg – kunne hans mangeårige klub Næstved gnide sig i hænderne.
Det viser sig nemlig nu, at Næstved er blevet kompenseret med hele 927.000 kroner for Nilas Yacobis skite til Wolfsburg, fordi angriberen spillede i klubben fra tre års alderen til hans Brøndby-skifte som 16-årig.
Men faktisk anede den mindre, danske klub ikke, at man var berrettiget til pengene. Faktisk havde man slet ikke noteret sig, at Nilas Yacobi havde foretaget skiftet, meddeler formanden for Næstveds fodboldafdeling, David Schjelde, til Tipsbladet.
– Der stod i den mail [fra Fifa i januar, red.], at der var sket en handel, og det var jeg faktisk ikke klar over. Jeg var ikke opmærksom på, at han var skiftet til Wolfsburg, og jeg tror heller ikke, at nogen var opmærksomme på det her kompensationsbeløb, siger han.
Kompensationsbeløbet lyder på en lille million kroner, som bestemt kan mærkes i Nilas Yacobis tidligere klub.
broendbyforfan.dk mener at vide, at Brøndby i den forbindelse også er blevet kompenseret med et beløb. Dog et meget lille et af slagsen, og slet ikke i samme målestok som Næstved.
Brøndby scoutede Nilas Yacobi ved et tilfælde i januar sidste år, da han blev meldt ind på Brøndby Idrætsefterskole, og man besluttede at invitere ham til en prøvetræning, der gik over al forventning.
Den unge angriber blev derfor indlemmet på U/17-holdet uden kontrakt, og han nåede 15 kampe med 12 mål til følge.
Læs også: Brøndby var ivrige efter at skrive kontrakt med Yacobi – Men blev udkonkurreret