Brøndby har valgt at give gratis billetter til de AGF-fans, der kommer med busser organiseret af AGF’s fanklubber. Det oplyser begge klubber på Twitter.
Der er lagt op til en lækkerbisken på Brøndby Stadion mandag aften, når AGF kommer på besøg i 3F Superligaen.
Der er stor gæstfrihed på Vestegnen, for Brøndby oplyser på deres sociale medier, at de har valgt at give en hjælpende hånd til medrejsende fans fra Århus.
Læs også: Jesper Sørensen: Vi kommer til at give alt for at slå AGF ud
Udebanefansene får nemlig gratis entré.
AGF skrev for første gang om de gratis billetter for et par dage siden, hvor de kunne afsløre, at Brøndby ville betale for AGF-fansenes tur, hvis disse havde arrangeret deres rejse med busser organiseret af AGF Fanklub og Samlet for Århus.
Nu skriver Brøndby også om det, og de mener, at dette traditionsrige opgør fortjener fyldte tribuner, og derfor vil man hjælpe gæsternes fans med gratis billetter.
Læs også: Brøndby forsøgte at hente Serie A-midtbane: Prisen på 25-30 mio. afskrækkede
Kampen mellem Brøndby IF – AGF fløjtes på kl. 19.00 mandag aften.
Brøndby og AGF kommer til at krydse klinger flere gange i den kommende måneds tid, for de to klubber har trukket hinanden i Oddset Pokalen, og derfor mødes de to gange i december.
Læs også: Brøndby-fan med racisme mod Nagalo: Brøndby klar til at politianmelde ham