Carsten V. Jensen afslører i et interview med BrøndbyLyd, at Brøndby har været på jagt efter en ny midtbanespiller i januars transfervindue, hvilket man dog ikke er lykkes med.
Vinterens transfervindue klappede i for nyligt, og Brøndby formåede at komme helskindet igennem med et par væsentlige forstærkninger i form af Jordi Vanlerberghe og Filip Bundgaard, mens man sagde farvel til Håkon Evjen.
På rygtebørsen forlød det, at allerede før transfervinduets start, at Brøndby ville forstærke den centrale midtbane, hvilket også var tilfældet i sommerens transfervindue, hvor Carsten V. Jensen dog ikke kunne finde den rette kandidat.
Læs også: Medie: Brøndby har luret på Newcastle-svensker
I et interview med BrøndbyLyd bekræfter Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen nu, at det var en prioritet at styrke banens midte.
– Vi vil gerne styrke midtbanen – også set i lyset af, hvad der kan ske i de kommende transfervinduer, siger han i podcasten – formentlig med henblik på, at Mathias Greve, Daniel Wass og Josip Radosevic alle har kontraktudløb om 18 måneder.
Brøndby-bossen fortæller også, at man har sonderet markedet for midtbaneforstærkninger, men det lykkedes ikke.
– Vi har da også været i markedet. Det kan jeg da godt afsløre. Og måske har vi også været relativt tæt på. Men det skal være det helt rigtige, og så er det ikke endt med noget, siger en kryptisk Brøndby-boss, der ikke kommer ind på, hvem man har været tæt på.
Et af navnene, der har floreret på rygtebørsen er dog Tochi Chukwuani, som man i sommer fik accepteret et bud på, og som man angiveligt også har luret på denne vinter.
Carsten V. Jensen erkender, at det er en spiller, som man kender rigtig godt, for man skrev for ganske nyligt skrev en professionel kontrakt med hans lillebror. Mere vil Brøndby-bossen dog ikke kommentere på det.
– Han er en spiller, vi kender godt. Han kommer fra en familie, som vi kender godt, for vi har signet hans bror, hvor Tochi var med, så relationen er der jo. Men han er sin egen, og han kan have lagt en plan, som jeg kan ikke tale så meget om.
Brøndby har dog fået en ‘ny’ midtbanestjerne i vinteropstarten, hvor Noah Nartey er blevet en stor del af Jesper Sørensens trup, og den 18-årige midtbanespiller har været en del af Brøndby-cheftrænerens idealopstilling under Atlantic Cup.
Den danske U/21-landsholdsspiller har i øvrigt også udløb i sommeren 2025.
Læs også: Daniel Wass i åbent frieri til Brøndby: Vil rigtig gerne forlænge kontrakten