Brøndby og Christian Cappis er blevet enige om at skilles til sommer, meddeler amerikanerens agent.
Christian Cappis kom til Brøndby i 2021, da man betalte en lille håndfuld millioner for at få ham fri af kontrakten med Hobro IK.
Den amerikanske midtbanespiller spillede i sine første par sæsoner på Vestegnen, hvor han nåede henholdsvis 27 og 19 Superliga-kampe – dog hovedsageligt som indskifter.
Læs også: CV’s hovedpine: 14 spillere med kontraktudløb inden for de næste 15 måneder
Men siden er han røget længere og længere ned i hierakiet.
I efteråret blev han udlejet til Molde med begrænset succes, og derfor vendte han i januar retur til Brøndby, hvor en skade har drillet ham.
Selv hvis den 24-årige midtbanemand var fit, ville han næppe have nogen rolle på det nuværende Brøndby-hold, og det lakker også mod enden for ham.
Læs også: Jesper Sørensens første start 11 som Brøndby-træner: Her er de i dag
Det bekræfter hans agent til campo.dk.
– Brøndby og Cappis kommer til at arbejde på et skifte til sommer, oplyser hans agent, Johan Wins.
Christian Cappis havde inden skiftet nogle succesfulde år i Hobro, men nu lader Danmark til at være et overstået kapitel for ham.
Videre afslører hans agent nemlig, at man søger væk fra landets grænser.
– Han er på jagt efter en helt ny liga at spille i, hvor han kan få en ny start med nogle friske øjne på sig.
Christian Cappis’ aftale med Brøndby udløber i sommeren 2025.
Læs også: Tre mest sete Superliga-kampe i nyere tid: Brøndby, Brøndby og Brøndby