Noah Nartey er vældig tilfreds med sin første scoring og sejren på hele 6-0 over KF Llapi i Conference League-kvalifikationen.
Brøndby har halvanden ben i næste runde af Conference League-kvalifikationen efter en overbevisende sejr 6-0 over KF Llapi fra Kosovo, der ikke fik et ben til jorden.
Yuito Suzuki, Ohi Omoijuanfo, Noah Nartey, Filip Bundgaard, Mathias Kvistgaarden og Oscar Schwartau scorede hver en kasse i en kamp, som Brøndby dominerede fra første- til sidste minut.
Læs også: Ingen Vallys: Her er Brøndby-truppen mod KF Llapi
Midtbanespilleren Noah Nartey scorede sit første mål i gult, og han stærkt tilfreds med den kontrol, Brøndby var i.
– Jeg føler, vi får trykket dem ned i første halvleg, og i anden halvleg lukker vi dem bare helt ned, siger han til Viaplay og tilføjer om hans scoring i første halvleg til 4-0.
– Det var fedt. Det var jo mit første mål for Brøndby og her på Brøndby Stadion, siger en tydeligt glad midtbanespiller.
Meget skal nu gå galt for Brøndby, hvis ikke de booker billet til 3. kvalifikationsrunde, men Noah Nartey fortæller, at man holder snuden i sporet.
– Der er fuld fokus på returkampen, hvor vi skal færdiggøre det, vi gjorde i dag.
Der er returopgøret om en uge i Kosovo.
Læs også: Bare rolig, Brøndby-fans: CV lover flere indkøb