Filip Bundgaard, Daniel Wass og Yuito Suzuki er alle blevet klar til søndagens Superliga-kamp mod Lyngby.
Brøndby har været ramt af flere skader i de seneste uger, og i de seneste par kampe mod Vejle B og KF Llapi var man uden flere profilerede navne.
Det lysner dog gevaldigt for Jesper Sørensen og co.
Læs også: Brøndby-interesse i Enggård: Koster rekordstort beløb
Brøndbys cheftræner havde allerede klarmeldt Daniel Wass, Filip Bundgaard og Yuito Suzuki til søndagens opgør mod Lyngby, og alle tre er derfor ikke overraskende at finde i den trup, som Brøndby netop har offentliggjort.
Se truppen her:
1. Patrick Pentz (GK)
16. Thomas Mikkelsen (GK)
2. Sebastian Sebulonsen
4. Jacob Rasmussen
5. Rasmus Lauritsen
8. Mathias Greve
9. Ohi Omoijuanfo
10. Daniel Wass
11. Filip Bundgaard
18. Kevin Tshiembe
22. Josip Radosevic
23. Christian Cappis
28. Yuito Suzuki
30. Jordi Vanlerberghe
32. Frederik Alves
35. Noah Nartey
36. Mathias Kvistgaarden
37. Clement Bischoff
41. Oscar Schwartau
99. Emmanuel Yeboah
Sean Klaiber har været ramt en af mindre skade, og han blev meldt tvivlsomt til opgøret på Lyngby Stadion, og han er altså ikke blevet klar.
Læs også: Tre Brøndby-profiler fit til Lyngby-opgør – Klaiber tvivlsom
Værd at bemærke er også, at Henrik Heggheim atter er blevet vraget i Superligaen. Marko Divkovic, Kevin Mensah og Nicolai Vallys er ude med længerevarende skader.
Der er kampstart kl. 18.00, og opgøret kan ses på TV3+.
Brøndby har åbnet Superliga-sæsonen med fire point i to kampe, mens Lyngby står noteret for det ene point, de sikrede mod Sønderjyske i sidste spillerunde.