En unavngiven Brøndby-spiller udsatte en FC København-spiller for racisme i en U19-kamp for nyligt. Den pågældende spiller var hurtig til at levere en personlig undskyldning. Brøndby fordømmer racismen.
Brøndby tabte i sidste uge med 0-2 til FC København i U/19 Ligaen, og kampen har fået et kedeligt efterspil.
Fodboldens Disciplinærinstans meddeler nemlig, at de har tildelt en unavngiven Brøndby-spiller en karantæne på én spilledag, fordi denne skulle have ytret sig racistisk mod en spiller fra FC København.
Læs også: Brøndbyfans tilbageholdes efter Derby – Skærpet strafzone omkring Parken
Brøndby bekræfter på klubbens hjemmeside, at en U19-spiller er kommet med en racistisk kommentar mod en FC København-spiller i forbindelse med en duel.
Brøndby skriver videre, at den pågældende Brøndby-spiller var inde hos FC København for at give en personlig undskyldning til den forudrettede umiddelbart efter slutfløjt.
Brøndby undskylder samtidig for episoden til FC København, mens de slår fast, at det er uacceptabelt og på ingen måder matcher Brøndby IF’s værdisæt.
Læs også: Divkovic i spil til søndagens Derby
Den unavngivne Brøndby-spiller er – foruden karantænen fra DBU – blevet præsenteret for yderligere en karantæne-dag af klubben, så han sidder ude i de kommende to kampe.
Kampens dommer hørte ikke den racistiske udtalelse under opgøret, og derfor blev der ikke vist noget rødt kort i forbindelse med episoden.
Dommeren beretter videre i kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans, at både Brøndby og FC København tog sagen meget seriøst, og det har nu mundet ud i ovenstående fra Brøndby IF.
Brøndby er aktuelt nummer 3 i U19 Ligaen. FC København er nummer 4.
Læs også: Maxsø tilbage på Brøndby Stadion: Hyldet med banner på Sydsiden