Brøndby var ved at opgive håbet om at hente Patrick Pentz, men en stram deadline gjorde, at den østrigske keeper tog action og afviste udenlandske bejlere.
broendbyforfan.dk rapporterede for halvanden uge siden, at Patrick Pentz ikke havde travlt med at træffe en beslutning om sin fremtid, fordi han havde en EM-slutrunde foran sig, som kunne vende tingene på hovedet.
Alligevel er han nu – en uge før Østrigs åbningskamp ved det føromtalte EM – blevet præsenteret på en permanent aftale på Vestegnen. Østrigeren snupper four more years.
Læs også: Brøndby må vente på Patrick Pentz-afgørelse: Men han afviser én klub
Tipsbladets Farzam Abolhosseini berettede for blot tre dage siden, at det var overvejende sandsynligt, at Patrick Pentz IKKE ville ende i Brøndby, men også han blev en sjælden gang gjort til skamme.
Men ifølge transferjournalisten, der har den officielle titel som Tipsbladets internationale fodboldkorrespondent, var Brøndby også ved at opgive at få papir på østrigeren, der i øjeblikket forbereder sig til sommerens EM-slutrunde.
Derfor gav man ham en stram deadline, som han respekterede.
Læs også: Patrick Pentz uploader genial Instagram-video efter Brøndby-skifte
Farzam Abolhosseini skriver følgende på det sociale medie X om de seneste dage, der har sikret Brøndby en ny permanent førstekeeper.
– Det er gået vildt stærkt, og Brøndby var som bekendt ved at opgive. Han havde meget interesse fra udlandet, som fristede, så fredag gav man ham meldingen om, at deadline var meget stram. Lørdag blev brugt på lønforhandling, søndag aften skrev han under, i morges gik den igennem.
Den udenlandske interesse i Patrick Pentz kom ifølge Bold fra Southampton og Celtic.
Netop Bold har også været i kontakt med østrigerens agent James Lippett, som ligeledes indikerer, at det har taget fart over de seneste dage.
– Brøndby og Carsten har gjort et flot stykke arbejde. De vidste, at Patrick var deres fyr, og de har været meget beslutsomme i forhandlingerne med mig og især med Bayer Leverkusen, udtalte han kort efter skiftet.
Læs også: Medie: Brøndby snuser til transferrekorden med Pentz-køb