Brøndbys fysiske træner Anders Storskov er på et helt generelt plan meget tilfreds med den fysiske tilstand hos Brøndbys spillere. Han fremhæver Sebastian Sebulonsen, Jacob Rasmussen og Oscar Schwartau som nogle af dem i den bedst fysiske form.
Sæsonen blev skudt i gang søndag aften, og Brøndbys spillere trak på alt for at sikre premieresejren mod FC Midtjylland, selvom man spillede i undertal fra kampens 15. minut.
Forud for sæsonen afholdte Brøndby i sidste uge en sæsonoptakt for sæsonkortholdere, og her fik publikummet blandt andet anledning til at stille spørgsmål.
Læs også: ‘Four more years’: Brøndbyfans vil have mere Pentz
Et af de spørgsmål, som de ønskede besvaret, var, hvem der er i den bedst fysiske form i Brøndby-truppen, og fysisk træner Anders Storskov var naturligvis den rette til at besvare det spørgsmål.
– Fysisk form kan jo være mange ting – for mig handler det mest om, at man kan præstere det, der er behov for og gerne mere til igennem en hel kamp, siger han og tilføjer:
– Man kan ogå sige, at det er positionsbestemt. En spiller som Divkovic har for eksempel mulighed for at sprinte mere end for eksempel Daniel Wass på den centrale midtbane, lyder det fra Brøndbys fysiske træner, der med den sætning mener, at det for Divkovic handler om at kunne spurte meget, mens Wass’ fysisk form vil være bundet op på mere distance.
Læs også: Vanlerberghe: Mine og Brøndbys ambitioner matcher perfekt
Men tilbage til spørgsmålet. Hvem er i den bedst fysiske form i Brøndbytruppen, blev der spurgt?
– Generelt har vi mange, store fysiske maskiner. Sebulonsen ser voldsom ud. Men fysisk form kan også være en som Jacob Rasmussen, som hver dag laver en masse ting for, at hans krop skal stå så balanceret, stærk og klar som muligt. Det er også en del af at være i fantastisk fysisk form velvidende, at han ikke sprinter frem og tilbage.
Men på målingerne skiller én mand sig ud.
– Schwartau havde det højeste kondital, som nogle mener er en indikator for fysisk form. Det er det også, men ikke nødvendigvis i fodbold, fortæller han videre.
Du kan se hele sæsonoptakten på Brøndby TV her.
Populære artikler på broendbyforfan.dk
1. Brøndby-boss bekræfter: Overvejer Patrick Pentz-køb
2. Formand svarer på kritik efter 20 unge Brøndby-spillere er skiftet til Ishøj
3. DRØMMEMÅL! Yeboah scorer på saksespark – Se det her
4. Klaiber klar til at snakke kontraktforlængelse med CV
5. Randers har fået videresalgsklausul i Bundgaard-handel