Mads Hermansen, Morten Frendrup og Jesper Lindstrøm sikrer løbende Brøndby betydelige millionbeløb.
Der er penge i Masterclass.
Ikke kun når der bliver solgt unge profiler fra Brøndby, men også i diverse klausuler, som Brøndby har tegnet ind i salgspapirerne.
Læs også: Masterclass-talenter i høj kurs: Indbringer Brøndby rekordhøje beløb
Især Mads Hermansen, Morten Frendrup og Jesper Lindstrøm er en guldgrube.
Masterclass-trioen turnerer rundt i store europæiske ligaer, og Mads Hermansen er seneste mand, der inddirekte har sendt millioner til sin tidligere klub.
Tipsbladet kunne nemlig lørdag afsløre, at Brøndby får fem millioner kroner fra Leicester, efter Mads Hermansen og den engelske klub er rykket op i Premier League.
Læs også: Vanvittige summer til 15-årige: FCK tilbød lignende kontrakt til Brøndby-bomber
Da Brøndby solgte ham før sæsonen, fik de nemlig indskrevet en oprykningsklausul oveni den aftalte pris på 50 millioner kroner, og derfor har oprykningen nu sikret 10 procent ekstra.
Derudover er det heller ikke utænkeligt, at der er klausuler for antal kampe, som man så det i den aftale, man indgik, da man solgte Jesper Lindstrøm til Eintracht Frankfurt i 2021.
Mediano skrev nemlig for et års tid siden om de klausuler, der var i Jesper Lindstrøms aftale, og hvordan offensivspilleren havde indbragt over 100 millioner kroner – cirka halvdelen var sikret i bonusser.
55 millioner kroner fra den oprindelige transfersum – og så yderligere 40-50 millioner kroner, som blev udbetalt grundet antal kampe, mål og kvalifikation til Champions League.
Til den pris blev der så i sommeren 2023 lagt yderligere 30 millioner kroner oveni, da en videresalgsklausul blev aktiveret efter det store skifte til Napoli.
Dermed rammer Jesper Lindstrøm en samlet transfersum på omkring 130 millioner kroner.
Men der er endnu en guldkalv fra Brøndbys Masterclass.
Morten Frendrup blev i begyndelsen af 2022 solgt til Genoa, og han er i dag en stor profil i Serie A.
Den unge midtbanespiller indbragte Brøndby i omegnen af 28 millioner kroner, da han fuldførte skiftet til støvlelandet, men flere procenter er også på vej der i fremtiden.
Læs også: Jan Bech drømmer om snarligt 100 millioner kroners salg i Brøndby
Brøndby har også her en videresalgsklausul på 15 procent af al overskud, Genoa generer på et eventuelt salg, og ifølge italienske medier vil Serie A-klubben have mere end 150 millioner kroner for kometen.
Det betyder, at en videresalgsklausul vil ligge på omkring 18 millioner kroner.
I Brøndbys nuværende førsteholdstrup er også flere spændende talenter fra Masterclass i form af Mathias Kvistgaarden, Noah Nartey, Oscar Schwartau og Clement Bischoff.
Læs også: Hermansen fortæller om Brøndby-skifte: Benene blev slået væk under mig