Brøndbys opgør i Oddset Pokalen mod FC Midtjylland kan ikke ses på de ”normale” sportskanaler. Opgøret vises på Viaplay Total, men er du Yousee-kunde, er der en åbning i form af Eventkanalen.
Kl. 20.00 bliver der fløjtet op til en sæsondefinerende kamp på Brøndby Stadion, når de blågule tager imod FC Midtjylland i Oddset Pokalen.
Det er en kamp, som er af kolossal betydning for Brøndby, der er ved at blive hægtet af i toppen af Superligaen, og derfor kan se pokalturneringen som en genvej til europæisk fodbold i næste sæson.
Læs også: Kvistgaarden hilser Rajovic-konkurrence velkommen
Mange tusind har sikret sig billet til braget på Vestegnen, men de, der ikke kommer på Brøndby Stadion, får besværligheder med at se opgøret.
I Superliga-regi ville opgøret som udgangspunkt blive vist på hovedkanalerne, men Viaplay har flyttet Oddset Pokalkampene over på deres streamingstjeneste.
Derfor bliver de ikke vist på de ”normale” sportskanaler.
Kampene i Oddset Pokalen skal nemlig ses på Viaplay – og her er Viaplay Sport til 449 kroner ikke nok. Pokalkampene vises nemlig kun på Viaplay Premium, som koster 499 kroner.
Som Yousee-kunde vil man kunne transmittere opgøret på Eventkanalen, som også viser Viaplay Sport News. Her er der optakt fra kl. 19.00.
Læs også: Sundberg: Forholdsvis naturlig position – Mest rigtigt ikke at dømme straffespark