Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen glæder sig over, at klubben i dag er et bedre sted end i sommeren 2019, da han tiltrådte. Det siger han i forbindelse med sin afsked.
Brøndby og Carsten V. Jensen går hver til sit.
Brøndby har tirsdag eftermiddag meddelt i en selskabsmeddelelse, at man er blevet enige om at stoppe samarbejdet med øjeblikkelig virkning.
Læs også: Brøndby-bombe: CV fritstillet fra dags dato
Carsten V. Jensen fortæller til klubbens hjemmeside, at det har været et stort privilegie at være fodbolddirektør i Brøndby.
Han udtaler også:
– Jeg er stolt af, hvad vi har opnået sammen. Jeg forlader Brøndby IF med visheden om, at vi som klub er et bedre sted, end da jeg tiltrådte tilbage i 2019, og det vil jeg gerne takke de mange dygtige og hårdtarbejdende kollegaer for. Sammen har vi rykket os, taget ambitiøse skridt og samtidig sikret, at vi i dag har en stærk position.
Læs også: Carsten V. Jensens mange indkøb: Her ramte han jackpot
Carsten V. Jensen bruger også anledningen til at takke fansene for den endeløse dedikation.
– Jeg vil gerne takke for den dedikation og opbakning, som fansene uge efter uger giver denne klub. Den har jeg tydeligt mærket, og jeg takker for den tillid, jeg har fået.
Brøndbys nu afgåede fodbolddirektør ønsker slutteligt klubben al mulig held og lykke i fremtiden.
Læs også: Wass bryder tavsheden: Ked af det
Læs også: Rajovic kan være væk fra Brøndby om få måneder: ‘Selvfølgelig specielt’