Celtic har erkendt, at de ikke får Mathias Kvistgaarden i indeværende transfervindue, men de skotske mestre har ikke opgivet at hente Brøndby-stjernen.
Brøndbys prisskilt på mere end 100 millioner kroner er for højt for Celtic.
Derfor har den skotske mesterklub trukket sig fra en mulig transfer af Mathias Kvistgaarden denne vinter, men det betyder ikke, at interessen er død og begravet for altid.
Læs også: Celtic skræmmes af Kvistgaarden-prisskilt – Har billigere angriber i kikkerten
Sky Sports rapporterer nemlig, at man forventer, at Celtic til sommer vil genoptage interessen i den 22-årige Brøndby-angriber, som har været flittigt scorende i denne sæson.
Til sommer vil Brøndby være mere medgørlige i forhold til et salg af Mathias Kvistgaarden.
Det er vist ingen hemmelighed, at Brøndby og Mathias Kvistgaarden har en gentleman-aftale om, at man kigger ind i en afsked i sommeren 2025, hvor angriberen vil have to år tilbage af sin aftale på Vestegnen.
Celtic er dog fortsat på jagt efter en angriber til at afløse Kyogo Furushashi i indeværende transfervindue.
Som det ser ud lige nu, går Celtic efter at leje Sevilla-angriberen Kelechi Iheanacho, og medmindre man køber nigerianeren fri til den tid, vil skotterne igen til sommer jagte en angriber.
Og den angriber kan stadig være Mathias Kvistgaarden.
Læs også: Celtic vil have Kvistgaarden: Skotsk medie afslører gigantisk Brøndby-krav