Viaplay beretter, at Diant Ramaj nikkede Thomas Mikkelsen en skalle efter slutfløjt i Parken. Samme medie fortæller, at både Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen fik rødt kort.
Tak skal du have for en eftermiddag.
Brøndby hentede søndag eftermiddag en vital sejr på 2-1 over FC København efter Daniel Wass’ sejrsmål i dommerens tillægstid.
Hjemmeholdet fik dog muligheden for at udligne fra pletten, men Mohamed Elyounoussi forsøg blev reddet af østrigske Patrick Pentz, der de seneste uger er begyndt at vise sit tårnhøje niveau.
Efter opgøret eskalerede det hele.
Patrick Pentz jublede foran FC Københavns fans, hvilket affødte stærke reaktioner fra hjemmeholdets spillere, og især deres tyske keeper Diant Ramaj trådte langt over grænsen.
FC København-keeperen nikkede Thomas Mikkelsen en skalle, efter Brøndbys reservekeeper gik ind for at forsvare sin holdkammerat Patrick Pentz.
LÆS HER: Thomas Mikkelsen forstår ikke rødt kort: Hvorfor mig?
Det er Viaplay, der beretter, at det var en skalle, som gjorde, at Sandi Putros uden tøven langede et direkte rødt kort ud. TV-billeder viser det samme.
Samme medie afslører dog, at også Thomas Mikkelsen fik et rødt kort. Hvorfor vides for nuværende ikke.
Patrick Pentz fik sit andet gule kort for at hovere mod FC Københavns fans efter slutfløjtet, beretter mediet, og dermed er begge Brøndbys keepere i karantæne i næste rundes opgør mod FC Nordsjælland.
Læs også: Brøndby-fans udsætter Parken for hærværk – og afleverer smadret capotårn tilbage