Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen er lykkes med at sikre et par millioner i transfersum på Christian Cappis.
Flere medier skrev søndag eftermiddag, at Brøndby og Viking FK var blevet enig om en aftale, der sender Christian Cappis til norsk fodbold.
Den amerikanske midtbanespiller er i øjeblikket i Norge for at lukke aftalen med Eliteserien-klubben, og Brøndby får millioner ud af salget.
Læs også: Transfer-venskabet fortsætter: Viking FK handler i Brøndby
For selvom Christian Cappis var helt ude i kulden i Brøndby og kun havde ét år tilbage af sin aftale på Vestegnen, er det lykkes Carsten V. Jensen at forhandle en transfersum hjem, som lyder på 2,5 millioner danske kroner.
Det skriver Stavanger Aftenblad.
En kilde fortæller til broendbyforfan.dk, at Carsten V. Jensen har været vedholdende i forhold til at få en pris, som han mener er fair. I Viking FK-toppen beskriver man Brøndby, som en af de hårdeste klubber at forhandle med.
Læs også: CV bekræfter: Har penge – Kommer til at forstærke holdet
Christian Cappis kostede i omegnen af 3-4 millioner kroner, da man købte ham fri af kontrakten med Hobro tilbage i 2021, og nu får man en pæn del af det beløb retur.
Norske medier skriver, at Christian Cappis bliver udstyret med en kontrakt af en varighed på 3,5 år, og han ventes præsenteret i løbet af de kommende dage.
Læs også: Viking FK kigger videre på Brøndbys overskudslager