Brøndby jagter både en forstærkning til den centrale del af banen samt offensiven, melder Farzam Abolhosseini i Tipsbladets Transfer Talk.
Der har været stille på Vestegnen i den første måneds tid af sommerens transfervindue.
Patrick Pentz’ fire-årige aftale med Brøndby står som det store, men også eneste højdepunkt på tilgangssiden i klubben.
Læs også: CV’s genistreg: Fik sløjfet Leverkusen-klausul i Pentz-transfer
Men der er mere på vej.
I hvert fald fortæller transferjournalisten Farzam Abolhosseini i Tipsbladets Transfer Talk, at Brøndby jagter en central midtbanespiller og endnu en spiller til offensiven.
– Selvfølgelig bliver der arbejdet på ‘indsiden’ (tilgange red.). Jeg har ringet på det i dag og fik at vide, at det er en 6’er og noget ‘oppe foran’, siger han uden at komme nærmere ind på, om det er en reel angriber eller lige bag.
Læs også: Spansk medie: Real Sociedad overvejer Yuito Suzuki-bud
Interessen i en ny spiller til offensiven er ikke overraskende, for som selvsamme Farzam Abolhosseini har skrevet på X, så er der stigende interesse for Yuito Suzuki fra især tyske klubber, hvilket du kan læse mere om her.
I de seneste transfervinduer har Brøndby også – uden held – forsøgt at tilføre nyt blod til midtbanen, hvor intet mindre end fire spillere i form af Josip Radosevic, Daniel Wass, Mathias Greve og Noah Nartey har kontraktudløb om et år.
Førstnævnte bliver i øvrigt nævnt som en spiller, der kan være på vej væk fra Brøndby.
Den rutinerede kroat, der i øvrigt er den udenlandske spiller med flest kampe for de blågule, bliver sat i forbindelse med et muligt retur til Kroatien, omend der endnu ikke er noget konkret omkring ham.
Brøndby arbejder ikke overraskende også på at rydde lidt ud i truppen, og man lykkes for nyligt med at udleje Matesuz Kowalczyk til GKS Katowice.
Sommerens transfervindue lukker den 2. september kl. 23.59.
Læs også: Medie: Kowalczyk forlader Brøndby på ét-årig lejeaftale