Brøndby skal kunne producere talenter, som kan blive solgt til udlandet. Det formåede Carsten V. Jensen, og han tjente en god skilling på det.
Brøndby skifter ud på pladsen som fodbolddirektør.
Carsten V. Jensen forlader nemlig sin stilling med øjeblikkelig virkning, har klubben tirsdag eftermiddag meddelt i en selskabsmeddelelse.
broendbyforfan.dk kigger på de lidt mere end fem år, der er gået med ham ved roret – blandt andet kom der et gennembrud til salg fra Masterclass.
Carsten V. Jensen formåede nemlig i sin periode at sælge fem Masterclass-spillere for samlet over 150 millioner kroner – heri er ikke indregnet bonusser og videresalgsklausuler.
Jesper Lindstrøm, solgt til Eintracht Frankfurt i juli 2021 for 52 millioner kroner
Jesper Lindstrøm lagde barren højt, da han efter mesterskabet i 2021 blev solgt til den tyske klub, Eintracht Frankfurt, for hvem han vandt Europa League med. Bonusser og videresalgsklausul har siden sendt den transfer i vejret.
Mads Hermansen, solgt til Leicester i juli 2023 for 50 millioner kroner
Brøndby leverede sidste år et stort salg af Mads Hermansen, der skiftede til Leicester, for hvem han har været en sikker sidste skanse. I sin første sæson kom han på Årets Hold i Championsship, mens han var en nøglespillerne i klubbens oprykning til Premier League.
Morten Frendrup, solgt til Genoa i januar 2022 for 28 millioner kroner
Morten Frendrup måtte vente et halvt år efter det flotte mesterskab i 2021, før han sikrede sig sit skifte til udlandet. Midtbaneslideren blev solgt til Genoa, og efter en nedrykning er klubben nu tilbage i den bedste italienske række. Morten Frendrup er stamspiller.
Anis Slimane, solgt til Sheffield United i juli 2023 for 15 millioner kroner
Anis Slimane var kun kortvarigt en del af Masterclass i 2019, inden han blev rykket op i førsteholdstruppen. Den tunesiske landsholdsspiller, der er født i Danmark, tæller dog som Masterclass-salg. Han er i dag udlejet til Norwich.
Oscar Schwartau, solgt til Norwich i august 2024 for 15 millioner kroner
Oscar Schwartau fik aldrig forløst sit potentiale i Brøndby, og han havde ikke tålmodighed til at vente på sin chance. Derfor skiftede han for nyligt til Norwich i den næstbedste engelske række.
Det giver et samlet salg på 160 millioner kroner – vel og mærke uden bonusser og klausuler.
broendbyforfan.dk har også lavet en liste over Carsten V. Jensens fem bedste signings i Brøndby-tiden, og den artikel kan du læse her.
Læs også: Carsten V. Jensen udtaler sig efter afskeden med Brøndby: ‘Vi er et bedre sted i dag’
Læs også: Jan Bech Andersen: Drøftet CV-exit over en længere periode