Daniel Wass fortæller, at han ikke har hørt fra Brøndby omkring hans kontraktsituation.
Daniel Wass har ni måneder tilbage af sin aftale med Brøndby, og derfor går den danske midtbanespiller potentielt en uvis fremtid i møde.
Brøndby-spilleren fortæller nemlig i et interview med Viaplay, at han endnu ikke har hørt fra klubben med henblik på en afklaring.
Læs også: Kryptisk Wass boykotter ikke pressen: ‘Jeg må bare ikke udtale mig’
Han hører dog meget gerne fra Carsten V. Jensen.
– Jeg håber selvfølgelig at høre noget. Den skal I tage med CV og Brøndby i forhold til, hvad de har af planer, siger Daniel Wass til TV-stationen og slår fast, hvad hans drøm er.
– Det er min hjerteklub, så jeg vil blive, så længe de vil have mig.
Læs også: Wass’ startplads i fare? Brøndby-profilen var på ‘reservernes’ hold
Daniel Wass lægger heller ikke skjul på, at han gerne vil åbne kontraktsnakken, så han kan få noget afklaring for fremtiden.
– Jeg håber, at der kommer noget afklaring – i forhold til om man skal forlænge eller ikke. Men jeg har i hvert fald et par år endnu, siger den 35-årige midtbanemand, der altså ikke har planer om at indstille karrieren.
I interviewet med Viaplay blev Daniel Wass også forholdt anførersituationen i klubben, hvor han fik frataget sit anførerbind for få uger siden. Det kan du læse her.
Læs også: Wass bryder tavsheden: Ked af det