Daniel Wass ryster på hovedet over de historier, der har floreret med, at hans forhold til Jesper Sørensen har været hårdt udfordret.
Daniel Wass har måtte lægge navn til mange historier i efteråret, hvor hans forhold til Jesper Sørensen har været debatteret heftigt i medierne.
Den rutinerede midtbanespiller mistede nemlig sin plads i startopstillingen, mens den daværende Brøndby-cheftræner hev anførerbindet af ham.
Læs også: Jesper Sørensen kigger indad efter Wass-skuffelse
Forholdet mellem de to har også været debatteret som en af årsagerne til, at Jesper Sørensen nu har fået sparket på Vestegnen.
Men historierne om det udfordrede forhold mellem Daniel Wass og Jesper Sørensen, ryster førstnævnte på hovedet over.
– De såkaldte eksperter kan godt lide at snakke. De melder den ene op, og så sker der noget andet. Det er nemt at være ekspert, siger han til Viaplay Sport News og tilføjer:
– De melder noget op, de tror de ved noget om, men de ved ikke en skid om det, siger han uden at konkretisere yderligere.
Daniel Wass føler samtidig med Jesper Sørensen, der nu er uden job.
– Trænerfyringer er aldrig sjovt. Jeg er ked af det på hans vegne. Jesper er en fantastisk person. Det jeg er mest ked af er, at vi ikke gav ham det mesterskab i sidste sæson, udtaler han.
Jesper Sørensen nåede to år i Brøndby.
Læs også: Wass bryder tavsheden: Ked af det