Brøndbys kroatiske venstre wingback Marko Divkovic er tilbage i Brøndby-truppen efter en længere skadespause. Mathias Kvistgaarden er også med på trods af, at han har døjet med småskavanker den seneste uges tid.
Der er lagt op til en Superliga-klassiker søndag eftermiddag på Brøndby Stadion.
Blot få dage efter skuffelsen på hjemmebane i Conference League-kvalifikationen mod Legia Warszawa, skal Jesper Sørensens tropper i kamp igen.
Læs også: Jesper Sørensen: Vi dummer os – Er enormt skuffet og ærgerlig over, at vi taber
Denne gang hedder modstanderen AGF, der tre runder inde i sæsonen står noteret for en sejr, et uafgjort og et nederlag.
Op til søndagens Superliga-kamp har der været et par spørgsmålstegn ved Jesper Sørensens trup, for Mathias Kvistgaarden har i den seneste uge døjet med en fiber i den skrå mavemuskel, mens Marko Divkovic har været meldt tvivlsom.
Begge spillere er dog at finde i truppen. For kroatiske Marko Divkovic er det første gang i denne sæson.
Læs også: Alves lagde armen om skulderen på Nartey: ‘Alle står bag ham’
Se truppen her:
1. Patrick Pentz (GK)
16. Thomas Mikkelsen (GK)
2. Sebastian Sebulonsen
4. Jacob Rasmussen
5. Rasmus Lauritsen
8. Mathias Greve
9. Ohi Omoijuanfo
10. Daniel Wass
11. Filip Bundgaard
18. Kevin Tshiembe
22. Josip Radosevic
24. Marko Divkovic
28. Yuito Suzuki
31. Sean Klaiber
32. Frederik Alves
35. Noah Nartey
36. Mathias Kvistgaarden
37. Clement Bischoff
41. Oscar Schwartau
99. Emmanuel Yeboah
Værd at bemærke er, at Henrik Heggheim for tredje Superliga-kamp i træk er sorteret helt fra kamptruppen.
På skadeslisten er Nicolai Vallys, Jordi Vanlerberghe, Justin Che og Kevin Mensah.
Der er kampstart kl. 16.00, og hvis man ikke skal på Brøndby Stadion, kan opgøret følges på TV2 Sport X eller TV2 PLAY.
Brøndby har åbnet Superliga-sæsonen med to sejre mod henholdsvis Vejle og Lyngby, mens man har spillet uafgjort mod Viborg.
Læs også: Hvis købsklausulen indløses: Jesper Lindstrøm har forhåndsaccepteret fire-årig aftale med Everton