Brøndby har sikret sig Patrick Pentz, der allerede træner med resten af truppen fredag. Der er tale om en ét-årig lejeaftale.
Man tør næsten ikke tro det, før han står med Brøndbys målmandstrøje over hovedet, men nu skulle den være god nok.
Klubbens nye førstemålmand Patrick Pentz er på plads på Vestegnen på en lejeaftale, der løber hele indeværende sæson.
Læs også: Officielt: Brøndby sender Justin Che til GFH-klub
Det skriver B.T.’s journalist Farzam Abolhosseini på sin Twitter sent torsdag aften, hvor han også beretter, at den 26-årige østriger allerede træner med fra fredag.
Patrick Pentz havde ikke udsigt til spilletid i Bayer Leverkusen, efter Lukas Hradecky blev i klubben i yderligere et år, mens man lige har købt Manchester Uniteds Matej Kovar for 70 millioner kroner.
Brøndby får mulighed for at gøre lejeaftalen permanent til sommer, men det kræver knap 20 millioner kroner plus en række betingelser, der virker urealistisk at indfri.
Læs mere her: Avis: Brøndby får ‘urealistisk dyr’ købsoption i ny keepers lejeaftale
Carsten V. Jensen har haft en stor hovedpine over målmandssituationen, for han havde tidligere på sommeren en aftale med Leopold Wahlstedt, som dog trak sig til sidst.
Men nu er afløseren endelig på plads for Mads Hermansen – én måned efter at det 23-årige Masterclass-talent skiftede til Leicester for et beløb i omegnen af 50 millioner kroner.
Læs også: Jan Bech forsvarer sig efter hård kritik i Tipsbladet og Onside