Clement Bischoff har ondt af de 2400 Brøndby-fans, der indtog Cepheus Park mandag aften.
Der var fuld tryk på lægterne mandag aften, da Brøndbys fans fyldte den ene endetribune på Cepheus Park i Randers.
Brøndby formåede dog ikke at levere inden for kridtstregerne, hvor man skuffende led et 2-4-nederlag, hvilket efterlader klubben i overhægende fare for at misse top 6.
Læs også: Tom Jacob Rasmussen: Håbede vi var bedre
De 2400 Brøndby-fans leverede en utrættelig indsats igennem kampens 90 minutter, men de fik ikke noget at varme sig på denne forårsaften i Randers.
Noget der ærgrer kometen Clement Bischoff noget så grusomt.
– Det er forfærdeligt. Der er kommet så mange, og de støtter os hver uge. Så giver vi dem sådan en præstation, siger Clement Bischoff til Tipsbladet.
Efter opgøret blev Brøndby-spillerne viftet væk af dele af Brøndbys fans, og Clement Bischoff føler sig pinlig berørt over den indsats, man leverede for de mange fans.
– Det er pinligt og ærgerligt. Vi ved, hvad det betyder for dem, så det er helt igennem forfærdeligt at se dem stå og vifte os væk, som de gjorde, fortsætter han.
Brøndby har søndag en direkte duel mod Silkeborg om den sidste plads i top 6, og de blågule kan nøjes med ét point.
Læs også: Frederik Birk uenig med TV2-ekspert: ”Det er slet ikke min opfattelse”