Under halvandet år efter sit skifte fra Brøndby til Mjällby skifter Rasmus Wikström til den betydeligt større klub, Elfsborg.
Rasmus Wikström blev intet hit i Brøndby.
Den svenske stopper blev hentet i sommeren 2021 i IFK Göteborg, men han kom aldrig i betragtning til en startplads på Vestegnen – faktisk nåede han kun én Superliga-kamp i gul og blåt.
Læs også: Medie: Brøndby lurer på Malmö-guldfugl
Derfor blev han i sommeren 2023 solgt til Mjällby, og her har forsvarsspilleren fået en nøglerolle, og det sikrer ham nu et skridt op ad karrierestigen.
Kristianstadsbladet erfarer nemlig efter flere ugers spekulationer, at den tidligere Brøndby-spiller skifter Mjällby ud med Elfsborg fra den kommende sæson.
Ifølge mediet betaler Elfsborg hele 6,5 millioner danske kroner for den 23-årige midtstopper, hvilket betyder, at Mjällby virkelig slikker sig om munden.
Læs også: Målmageren Rajovic koster kassen
B.T. skrev godt nok, at den lille svenske klub betalte 3,7 millioner kroner for den daværende Brøndby-stopper, men det afviste klubbens sportschef Hasse Larsson fuldkommen:
– Jeg læste noget om seks millioner svenske kroner, og det er milevidt væk, sagde han til Fotbollskanalen og tilføjede:
– Vi er en lille klub. Vi har aftalt med Brøndby, at vi ikke nævner nogen beløb, men det er i hvert fald et nul væk. Vi er ikke i nærheden af de summer. Det føles latterligt, fordi det ville vi aldrig betale for en spiller.
Dermed må man formode, at Mjällby på halvandet år har mangedoblet deres investering på Rasmus Wikstrøm, der nu har fået karrieren tilbage på rette køl efter et mislykkes ophold i Brøndby.
Rasmus Wikstrøm ventes at skrive en fem-årig aftale i Elfsborg.
Læs også: Avis: Brøndby kan score 18 millioner kroner på Frendrup-skifte