Yuito Suzuki tiltrækker sig interesse fra andre klubber, men Brøndbys offensivspiller er glad på Vestegnen.
Efter en langsom spillemæssig start i Brøndby er Yuito Suzuki sat i top-gear, og den 22-årige japaner står noteret for seks mål og fire assists i forårets ni kampe.
Det har fået andre klubber til at spærre øjnene op.
Læs også: Peter Sørensen køber ikke KEP’s kritik af Brøndby
Det fortæller Yuito Suzukis agent Yusuke Akiyama i et interview med Tipsbladet.
– Jeg har allerede fået nogle henvendelser, men vi må se, siger agenten, der i interviewet også fortæller, at der allerede var flere bejlere, inden Brøndby slog kløerne i ham.
Yuito Suzuki har dog ikke planer om, at opholdet i Brøndby skal være et kort et af slagsen, for japaneren trives på Vestegnen.
Læs også: Andreas Bruus overvejer tilbagevenden til Superligaen
Det fortæller agenten videre, og hvis Brøndby vinder Superligaen og kommer i Champions League, vil det være meget attraktivt for japaneren.
– Hvis Brøndby bliver mester og skal spille Champions League, så ville det være en fantastisk oplevelse og erfaring for Yuito, så det er svært at sige, hvad der kommer til at ske.
Yuito Suzuki er på kontrakt i Brøndby frem til sommeren 2027.
Læs også: Kæmpe klubber overværede Suzuki’en i overhalingsbanen