Brøndby mangler flere profilerede navne mod Vejle. Nicolai Vallys, Filip Bundgaard og Daniel Wass er alle ude.
Så ruller bolden igen på Brøndby Stadion i Superliga-regi.
Jesper Sørensens Brøndby-mandskab fik en lunken åbning på den nye Superliga-sæson med ét point i Viborg, der blev sikret med sene scoringer fra Emmanuel Yeboah i en vild 3-3-kamp.
Læs også: Bare rolig, Brøndby-fans: CV lover flere indkøb
Anden runde bliver spillet mod Vejle på eget græs på Brøndby Stadion, hvor de blågule også var i aktion torsdag.
En kamp man i sikker stil vandt over KF Llapi med hele 6-0 i Conference League-kvalifikationen.
Til det opgør – og i øvrigt også Superliga-premieren forinden var det uden Nicolai Vallys, der fortsat er ude.
Det samme er Filip Bundgaard og Daniel Wass, der netop torsdag pådrog sig mindre slagskader.
Det oplyser Brøndby på deres hjemmeside.
Se hele truppen mod Vejle B her:
1. Patrick Pentz (GK)
16. Thomas Mikkelsen (GK)
2. Sebastian Sebulonsen
4. Jacob Rasmussen
5. Rasmus Lauritsen
8. Mathias Greve
9. Ohi Omoijuanfo
18. Kevin Tshiembe
19. Bertram Kvist
22. Josip Radosevic
23. Christian Cappis
28. Yuito Suzuki
30. Jordi Vanlerberghe
31. Sean Klaiber
34. Ludwig Vraa
35. Noah Nartey
36. Mathias Kvistgaarden
37. Clement Bischoff
41. Oscar Schwartau
99. Emmanuel Yeboah
Værd at bemærke er også, at forsvarsspilleren Henrik Heggheim slet ikke er i truppen.
Frederik Alves, Marko Divkovic og Kevin Mensah er fortsat på skadeslisten.
Vejle kommer til opgøret på Vestegnen med et sent 2-3-nederlag i premieren mod Randers.
Der er kampstart på Brøndby Stadion kl. 19.00.
Læs også: Stort Brøndby-boost: Frederik Alves meget tæt på at gøre comeback