Brøndby var her, der og alle vegne i fredagens træningskamp mod FC Fredericia, som blev besejret med intet mindre end 9-0.
Brøndby spillede fredag efter sin tredje træningskamp i pre-season, da man på Bane 2 bød 1. divisionsmandskabet, FC Fredericia, op til dans.
Opgøret kom en lille uge efter det skuffende 1-3-nederlag til Hvidovre, og derfor havde Jesper Sørensen og co. noget, der skulle revancheres.
Læs også: Brøndby tæt på alsidig belgier: ‘Normalt er €600.000 en lille pris for en spiller af hans kaliber’
Og det var tydeligt, at Brøndby ville vaske den grimme plet væk.
Første halvleg bød på ren Brøndby-opvisning, og efter kampens første 45 minutter viste måltavlen 5-0 til hjemmeholdet takket være scoringer fra Henrik Heggheim, Marko Divkovic, Noah Nartey, Ohi Omoijuanfo og Sebastian Sebulonsen.
Anden halvleg stod der også Brøndby på, og det blev til yderligere fire scoringer, som blev sat ind af Rasmus Lauritsen, Sean Klaiber, Kevin Mensah og unge Adam Claridge.
9-0. Ni forskellige målscorer, og det var Sebastian Sebulonsen og Marko Divkovic, der noterede sig for kampens flotteste scoringer, for på de sociale medier har Brøndby delt lidt guf fra træningskampen.
Selvom det bare var en træningskamp, bragte førstnævnte tankerne hen mod Lionel Messi, da han efter et par finurlige driblinger lagde kuglen i kassen.
Det var ikke kun en light-udgave af Lionel Messi, der rendte rundt på bane 2, for Marko Divkovic fik ledt tankerne hen mod Roberto Carlos’ tordenhammer, for den kroatiske wingback scorede på et flot langskud, hvilket Brøndby dokumenterer her:
Brøndby rejser mod slutningen af januar til Portugal for at deltage i træningsturneringen Atlantic Cup, hvor modstanderne hedder Real Salt Lake, FC København og IFK Göteborg.
Læs også: Frederik Alves overvejede klubskifte i sommer: Glad for jeg valgte blive