Står det til Brøndbys fans, så ligger der en permanent kontrakt klar til Patrick Pentz i omklædningsrummet. Four more years, råbte de ellevilde Brøndbyfans, der ikke lod der være nogen tvivl om, at de gerne ser ham blive på Vestegnen.
Patrick Pentz er kun i Brøndby på en lejeaftale frem til sommeren 2024, men Brøndbys fans ser meget gerne, at den østrigske keeper får en permanent aftale på Vestegnen.
Efter søndagens sejr mod FC Midtjylland blev lejesvenden hyldet for sin store præstation, hvor han leverede en straffesparksredning ved stillingen 0-0 – og var stensikker i sine indgreb.
Læs også: Dommen: Vi. Er. Nummer. 1 – Tak, Pentz!
Four more years, four more years, four more years blev der råbt fra Sydsiden ned mod østrigeren, der blev forholdt de fine gloser af Viaplay efter opgøret.
– Jeg forstår ikke dansk, så jeg kan ikke give dem et svar…
Men det er jo engelsk?
– Jeg forstår ikke dansk, sagde han med et smørret smil.
Der er ingen tvivl om, at Patrick Pentz er fuldstændig bevidst om, at Brøndbys fans elsker at have ham i klubben og gerne ser, at lejeaftalen bliver vekslet til en permanent en af slagsen.
Hovedpersonen har også selv erklæret sig lykkelig på Vestegnen, og i et interview med tyske Kicker har han udtalt, at det bestemt er i spil at blive i Brøndby efter sæsonen.
Det kan du læse mere om her.
broendbyforfan.dk har også skrevet, at Brøndby seriøst overvejer at hente Patrick Pentz på permanent basis, hvilket du kan læse mere om her – endnu er forhandlingerne dog ikke på noget seriøst stadie.
Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen er også blevet forholdt østrigerens fremtid, og i podcasten Brøndby Lyd gjorde han det klart, at man overvejer muligheden.
– Han (Patrick Pentz red.) passer fint til Brøndby, og han virker glad her. Jeg har også talt med hans agent om, at det kunne være en mulighed. Det skal vi ikke afvise. Jeg synes, han er i spil.
Patrick Pentz koster angiveligt 18 millioner kroner.
Læs også: Hvidovre afslører: Har forsøgt at hente Oscar Schwartau