Brøndbys forsvarsspiller Frederik Alves har fejret kærligheden i weekenden.
For lidt over en uge siden var det Ohi Omoijuanfo, der på sine sociale medier viste, at han var blevet gift.
Nu har endnu en Brøndby-spiller skrevet en livstidskontrakt med kæresten, for Frederik Alves blev i weekenden gift, hvilket han har delt flere billeder af på sin Instagram-profil.
Læs også: Se billederne: Ohi Omoijuanfo er blevet gift
Den i øjeblikket skadede Brøndby-forsvarer ligner en mand, der sammen med sin nyslåede kone kunne holde et brag af en fest vurderet på de billeder, der har floreret på hans Instagram-storys de seneste dage.
I et opslag på Instagram har han nu også delt flere lykkelige bryllupsbilleder, som du kan se her:
Ud fra hans Instagram-opslag tyder det også på, at han har sløjfet efternavnet Ibsen, så mellem- og efternavnet nu er Alves Thidemann.
Det flotte bryllup har været et velfortjent afbræk for Frederik Alves, der har brugt det meste af sommeren på at genoptræne fra den grimme skade, der har holdt ham ude i hele 2024.
Som han har dokumenteret på de sociale medier, og som vi har beskrevet på broendbyforfan.dk, så har den lange midtstopper tilbragt sin sommerpause på grønsværen og i styrkelokalet i stedet for i sydens sol.
Frederik Alves’ comebackdato er endnu ikke oplyst, men det rykker tættere og tættere på.
Læs også: Mens Brøndby-spillerne holder ferie: Frederik Alves kæmper benhård kamp for comeback