Brøndbys cheftræner Frederik Birk er tilfreds med sin formationsændring i pausen af opgøret mod AGF mandag aften.
Frederik Birk vil sætte ild til Brøndby Stadion.
Mandag aften stod de blågule spillere dog på bagbenene i store dele af første halvleg, hvor de overlod al initiativ til AGF.
Brøndby gik alligevel til pause foran med en enkelt pind, men Frederik Birk var langt fra tilfreds med, hvad han havde set, så han ændrede formation.
Ud gik Noah Nartey, og ind kom Sean Klaiber, mens Brøndby gik over til en fem-back-kæde.
– Der var en grund til, at vi skiftede formation i pausen, det var for at få noget mere tryk på bolden. Vi var lidt på bagbenene i forhold til vores defensive organisation, siger Frederik Birk til TV2 Sport og tilføjer:
– Det var AGF, der sad på det hele, og det var grunden til, at jeg ændrede, selvom vi var foran 1-0.
Brøndby fik mere struktur på det i anden halvleg, og de fik kørt en 2-1-sejr i hus, og Frederik Birk var tilfreds med sin taktiske manvøre.
– Jeg tror, det var et klogt træk, smiler han.
Brøndby ligger sig med sejren op på siden af AGF med 39 point. Frederik Birk og co. må dog tage til takke med en fjerdeplads på en dårligere målscorer.
Læs også: Skidt Brøndby-nyt: Anføreren misser AGF-brag