Emmanuel Yeboah var rasende efter slutfløjt i Warszawa. Den ghanesiske angriber fortæller nu, at han fik plantet en hånd i ansigtet af en Legia-spiller.
Brøndbys europæiske exit fik et kedeligt efterspil.
Et stort tumult brød ud på banen efter slutfløjt i Warszawa, hvor Legia spillede sig videre til næste kvalifikationsrunde efter et uafgjort resultat på eget græs.
Læs også: Forundret Jesper S. om Legia-træner: Bad os om at tage hjem – Han ønskede en konfrontation
Brøndbys ubenyttede indskifter Emmanuel Yeboah var en af dem, der var mest aktivt deltagende i tumulten, og det har sin grund.
Ifølge ghaneseren blev han ‘angrebet’ af de polske spillere, da han gik ind på banen til sine holdkammerater.
– Jeg gik på banen for at gå ind til mine holdkammerater. Pludselig kom en Legia-spiller og plantede en hånd direkte i mit ansigt. Jeg blev sur og vred. Nej, jeg blev rasende, siger han i et interview med bold.dk.
Læs også: Stort tumult efter slutfløjt
Den unge angriber ville oprindeligt ikke stille op til interview i Polen, men efter anbefaling fra Jesper Sørensen om at fortælle, hvordan han oplevede det hele, valgte han at stille sig foran mikrofonen.
Han uddyber til fodboldmediet.
– Vi spiller fodbold. Det her er ikke boksning, hvor vi skal slås. Derfor blev jeg ophidset og meget vred, fordi det ikke hører nogen steder hjemme på en fodboldbane.
Læs også: Absurde scener: Legia-træner håner Brøndbys fans og viser dem langefingeren
Legia-cheftræner i fokus
Det var Legias cheftræner der var en af ophavsmændene til de tumultariske scener efter kampen.
Goncalo Feio bad nemlig Brøndby-bænken om at tage hjem, mens han også hånede Brøndbys fans ved at tysse på dem og vise dem langefingeren.
– Hvis han forventede andet end en reaktion fra os, er det mærkeligt. Han ønskede en konfrontation, sagde Jesper Sørensen i minutterne efter kampen.
Læs mere her: Legia-træner: Ingen lagde mærke til Brøndbys opførsel – Jeg vil ikke undskylde!