Patrick Pentz blev en af de lønførende, da han i sommer skrev under på en permanent aftale med Brøndby IF.
Brøndby sprang i sommer en lille transferbombe, da de lykkedes med at veksle Patrick Pentz‛ lejeaftale til en permanent en af slagsen.
Den 28-årige målmand skrev kort under EM under på en fire-årig aftale, og Brøndbys daværende fodbolddirektør Carsten V. Jensen måtte lokke Patrick Pentz med en plads i toppen af lønhierarkiet.
Læs også: Ingen frikøbsklausul: Pentz afstod mulig smutvej trods stort EM
Det er Bold, der i en større opgørelse af Superliga-spillernes lønninger afslører, at den østrigske Brøndby-målmand får en månedsløn på hele 500.000 kroner – svarende til seks millioner årligt.
Det gør ham til lønkonge på Brøndby.
Men han sidder ikke på tronen alene, for ifølge mediets oplysninger får Nicolai Vallys og Daniel Wass den samme hyre. En halv million om måneden.
Daniel Wass og Patrick Pentz får dog mest ind på lønkontoen, for de benytter sig af den lukrative forskerordning, som betyder, at de kun betaler 33 procent i skat.
Daniel Wass og Nicolai Vallys har kontraktudløb i sommeren 2026, mens Patrick Pentz‛ aftale løber helt frem til sommeren 2028.
Læs også: Stor lønforhøjelse: Frederik Alves scorede jackpot med ny Brøndby-aftale