Jesper Sørensen giver en startplads til Kevin Tshiembe i Vestegensderbyet mod Hvidovre. Se de udvalgte 11 længere nede i artiklen.
Det syder på Pro Ventilation Arena, som danner ramme om søndagens store Vestegensderby i 3F Superligaen.
For Hvidovre vil det være sæsonens absolutte højdepunkt, mens det for Brøndby gælder om at levere en professionel indsats, der kan kaste tre point af sig, så man kan bide sig fast i toppen af tabellen.
Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen har offentliggjort den startopstilling, som han tror på kan snuppe tre point mod oprykkerholdet.
Læs også: Tre skadesfravær i Brøndbys trup til lokalbrag mod Hvidovre
Se startopstillingen her:
Patrick Pentz, Sean Klaiber, Kevin Tshiembe, Frederik Alves, Jacob Rasmussen, Marko Divkovic, Josip Radosevic, Daniel Wass, Nicolai Vallys, Mathias Kvistgaarden, Ohi Omoijuanfo.
Sebastian Sebulonsen, Henrik Heggheim og Mathias Greve er ude med skader, har Brøndby oplyst.
Brøndby må tage den klare favoritværdighed qua deres ganske pæne form i Superligaen, hvor man har vundet fem ud af de seneste seks kampe.
Modsat har Hvidovre meget svært ved at sætte point på kontoen, og de har i denne sæson endnu ikke vundet, mens de ikke har fået et eneste point på hjemmebanen.
Der fløjtes op til kamp i Hvidovre kl. 16.00.
Læs også: Hvidovre-boss stod med gylden mulighed for at hente Nicolai Vallys i Skovshoved