Brøndby har fået ny midlertidig fodbolddirektør i Scott McLachlan, som har en lang fortid i den engelske storklub, Chelsea.
Brøndby skifter ud på posten som fodbolddirektør.
Carsten V. Jensen er blevet afskediget, mens næstformand i bestyrelsen Scott McLachlan har sat sig midlertidigt i spidsen på Vestegnen.
Læs også: B.T.s sportschef spekulerer: GFH træder i karakter – Jesper Sørensen og Jan Bechs fremtid på spil?
Men hvem er Brøndbys nye engelske chef?
Det er en mand, der har haft nogle flotte stillinger i engelsk fodbold, og en del af ejerkredsen i Global Football Holdings.
Scott McLachlan startede sin karriere i professionel fodbold tilbage i 1992, da han over en ti-årig periode var ansat i Wimbledon FC. Her varetog han roller som scout og analytiker, mens han også havde opgaver på ungdomsniveau.
Læs også: Afgået Brøndby-boss får hæderligt beløb med ud af døren
I 2003 skiftede han til Northampton, hvor hans primære fokus var på akademiet, mens han også varetog scouting roller.
Siden gik turen til de større klubber Southampton og Fulham. I Southampton havde han titlen performance-analytiker, mens han i Fulham var teknisk scout.
Hans største job havde han, inden han drog til Brøndby.
Scott McLachlan havde nemlig titlen som ‘Head of International Scout’ i den engelske storklub, Chelsea. Han skiftede til London-klubben i begyndelsen af 2011/2012-sæsonen, og han forlod The Blues igen i sommeren 2022.
Det var omkring ejerskiftet i den engelske storklub, han besluttede at forlade Stamford Bridge.
The Athletic skrev i den forbindelse, at det var Scott McLachlans egen beslutning, og at han var respekteret af både det tidligere- og nye ejerskab i Chelsea.
Nu får han det midlertidige sportslige ansvar på Vestegnen.
Læs også: Jan Bech Andersen: Drøftet CV-exit over en længere periode
Læs også: Carsten V. Jensen udtaler sig efter afskeden med Brøndby: ‘Vi er et bedre sted i dag’