Hvidovres sportschef Peter Lassen fortæller, at han gerne ser nogle af trupspillerne i Brøndby på sit mandskab i Hvidovre. Det fortalte han i mandagens udgave af Viaplay-programmet ”Offside”.
Det var en stor sensation, da Hvidovre i foråret rykkede op i Superligaen. Klubben fra Vestegnen kører med et deltids-setup, og derfor er det da heller ikke overraskende, at de har haft det ualmindeligt svært i Superligaen.
Men fra 2024 kan der komme nye boller på suppen i Hvidovre, der overvejer et fuldtidssetup, der muliggør træninger tidligere på dagen.
Læs også: Rygtebørsen: Chukwuani kan have mundtlig aftale med Brøndby
– Jeg vil gerne åbne op og sige, at vi har snakket om, at vi skal lave et fuldtidssetup fra 2024, og så må vi se, hvor langt vi kommer med det, sagde han i mandagens udgave af ”Offside”, hvilket giver den fordel, at man kan lægge træninger tidligere end om eftermiddagen.
Dermed får Hvidovre også nemmere ved at tiltrække spillere, og Hvidovres sportschef fortalte videre, at han vil være meget interesseret, hvis han kunne få nogle reservespillere fra eksempelvis naboerne fra Brøndby.
– Hvis vi kan leje nogle trupspillere fra Brøndby, så vil vi rigtig gerne det, lød det fra Hvidovre-bossen, der allerede i sommer sendte et par forespørgsler til Carsten V. Jensen.
Læs også: Skandale-VAR: ‘Det er en joke!’
I et interview med Discovery+ udtalte han nemlig i sommer , at man jagtede Yousef Salech, inden den 21-årige angriber blev udlejet til SK Beveren i Belgien.
Brøndby var dog tilsyneladende ikke interesseret i at sende ham til Hvidovre på daværende spilletid, og derfor endte han i søsterklubben, der spiller i den næstbedste belgiske række.
Vinterens transfervindue åbner ved årsskiftet, og så må tiden vise, om Peter Lassen får held med at låne nogle af de Brøndby-spillere, der ikke står først i køen til spilletid.
Læs også: Patrick Pentz i spil som permanent Brøndby-keeper